Papirøen
Christiansholm – bedre kendt som Papirøen - er bygget på opdæmmet jord. Øens historie begynder 1696 og har op gennem historien været ramme for forskellige funktioner fra skibsværft til krigshospital, kanonopbevaring, kuldepot og papirlager.
Sidste nævnte er dét, som de fleste københavnere forbinder med øen – sammen med de midlertidige aktiviteter, der fik lov at udfolde sig, da pressens fælles oplagring af papir rykkede ud. Copenhagen Street Food og Copenhagen Contemporary var blandt de midlertidige aktiviteter, som gjorde området populært og øen almen kendt.
Et nyt beboelseskvarter med taghaver, rækkehuse, el-biler og et vandkulturhus
I 2018 startede byggeriet af et nyt beboelseskvarter, som skal stå færdig i 2024. Det skal rumme ejerboliger, almene boliger, hotel, parkeringskælder i to etager, nye grønne arealer og markedshaller til butikker, restauranter, caféer og kulturliv - samt et offentligt vandkulturhus.
Fakta om Papirøen
- Masterplan for Papirøen er tegnet at Cobe arkitekter.
- Papirøens bygherre er: Klaus Kastbjerg fra UNIONKUL, Danica Ejendomme og Nordkranen.
- Læs mere om bykvarteret her
Københavnernes idé
I foråret 2015 afholdte Københavns Kommune en idékonkurrence om en ny kultur- og fritidsfunktion på Papirøen, hvor københavnerne indsendte 160 forslag, hvor langt størstedelen af forslagene var et ønske om en svømmefacilitet på øen.
Det første til at kommunen udskrev en international arkitektkonkurrence for Papirøens vandkulturhus, hvor vinderen af total entreprisen blev den japanske tegnestue Kengo Kuma & Associates.
Fakta om Vandkulturhuset
- Vandkulturhuset koster 710 mio. kr. at opføre.
- Nordea-fonden har støttet projektet med 400 mio. kr.
- Københavns Kommune har bidraget med et rente- og afdragsfrit lån på 310 mio. kr.
- Kengo Kuma er en Japan arkitekt født 1954, hvis tegnestue blev dannet i 1990.
- Omdrejningspunktet i Kengo Kuma arkitektur er at skabe nye og åbne relationer mellem teknologi, natur og mennesker.