Tilgængelighed i Christianshavns Beboerhus

Der mangler fortsat bedre tilgængelig for kørestolsbrugere og gangbesværede i Christianshavns Beboerhus, hvor mange ikke har mulighed for at deltage i aktiviteterne på 1. salen.
Billede
Trappelift ved Christianshavns Beboerhus

Forholdene for bevægelseshæmmede i Christianshavns Beboerhus skal forbedres.

Konkret er der behov for

  • at der etableres en elevator fra stuen til 1. sal i Christianshavns Beboerhus - og gerne mellem alle etagerne. 

Estimeret pris:?

Christianshavns Beboerhus er et kultur- og forsamlingshus, der flittigt benyttes af bydelens borgere. Beboerhuset tilbyder mange aktiviteter, herunder fællesspisning i Spisehuset på 1. sal to gange ugentligt. På 1. salen findes desuden større mødelokaler. Som det er nu, mangler der sikre adgangsforhold mellem etagerne for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Det er blevet muligt for de fleste kørestolsbrugere at deltage i aktiviteterne i stueetagen og i salen i Christianshavns Beboerhus, men kørestolsbrugere har fortsat ikke adgang til aktiviteterne på de øvrige etager.

Nuværende tilgængelighed i Beboerhuset

  • Der er i dag to trappelifte til kørestole i Chrisitianshavns Beboerhus. En kan findes på ydermuren ved indgangen til huset, og en mellem stueetagen og Salen.
  • Nogle elscootere er for store til de nuværende trappelifte.